Sidesporet i Holbæk er et specielt, lille sted. Der er trangt mellem de runde borde, lavt til loftet, og træstolper blokerer for en del af udsynet. Det lyder ikke ligefrem som de perfekte omgivelser for en koncert, men det er ikke desto mindre præcis, hvad det er. I hvert fald for en koncert af den slags, som stedet dannede rammen om i går. Stig Rossen gav en intimkoncert akkompagneret af pianist, Thomas Jaque – for udenforstående et simpelt set-up, som kendere ved, potentielt rummer en ikke ubetydelig mængde magi.
Koncerten har overskriften ”Helt tæt på”, og konceptet er enkelt. Stig synger alle sine yndlingssange og mellem sangene bliver publikum underholdt med diverse, hyggelige anekdoter iblandet underholdende parodier. Der er således lidt mindre musik og lidt mere snak, end der er til de større koncerter. Nærværet er i centrum, og for de, der har haft fornøjelsen af at opleve Stigs foredrag eller har læst hans bog ”Livet skal ikke leves på automatpilot” (2006), kan aftenen måske bedst beskrives som en koncentreret demonstration af de værdier, han fremhæver her. Det føles ægte, og der er en smittende varme og ro over Stigs optræden, som spreder sig ud blandt publikum. Det er også dette fokus, der er med til at gøre Sidesporet til den perfekte vært. Omgivelserne er tætte uden at være klaustrofobiske, og hvor vi som publikum til de fleste koncerter sidder side om side med hver vores oplevelse, sidder vi her sammen om de runde borde med de ternede duge og oplever aftenen i fællesskab. Indtrykkene fra scenen smelter sammen med følelsen af, hvordan de omkringsiddende påvirkes af stemningen, og selvom det uundgåeligt stjæler lidt fokus fra musikken, så bidrager det også med en vidunderlig dybde til oplevelsen som helhed.
Aftenens sætliste er en guidet mini-tour ind i en karriere, der ved nærmere eftersyn er lige dele alsidig og imponerende. Formålet lader dog ikke til at være en demonstration af alsidigheden, men snarere en understregning af, hvad der er fælles for alle de projekter, Stig kaster sig over. Stig er en dygtig sanger og en fremragende skuespiller, og sammen gør de to elementer ham til en eminent historiefortæller og –formidler. Uanset om vi lytter til H. C. Andersens eventyr om ”Den grimme ælling” fortalt på fire minutter i sangen ”The Ugly Duckling”, eller til Jean Valjeans indtrængende bøn til Gud i ”Bring Him Home”, så trækkes vi med langt ind i fortællingernes og karakterernes univers. For mig er det heri, Stigs største styrke ligger, og jeg elsker at forsvinde ind i fortolkningernes detaljerigdom. Derfor er det også svært ikke at ærgre sig bare en smule over, at vi måtte undvære min personlige favorit, ”Gethsemane” fra Lloyd Webbers ”Jesus Christ Superstar”, men taget i betragtning, at Stigs efterårsramte stemme kun lige netop klarede de udfordringer, sætlisten i forvejen bød på, var det nok et fornuftigt fravalg. Det var formentlig de færreste, der tænkte over, at et par af de høje toner blev justeret lidt ned, og der var nok af både volumen, næsten absurd lange toner og smukt afpassede fraseringer til at opveje de ganske få øjeblikke, hvor det skinnede igennem, at stemmen var træt.
Når der kun er en enkelt musiker med på scenen, er det ekstra vigtigt, at den musiker præsterer godt. Jeg har oplevet tilsvarende koncerter med forskellige pianister ved tangenterne, men der er kun én, der for alvor løfter opgaven. Thomas Jaque er uforlignelig på flere punkter. Hans klaverspil føles let, levende og er i sig selv så stemningsfuldt, at musikken mærkes mere, end den høres. Derudover fornemmes det fra start til slut, hvor godt Thomas og Stig kender hinanden, og harmonien mellem klaver og vokal er fuldendt harmonisk.
Koncerter som den her kan ikke anbefales varmt nok. Uanset hvor fremragende Stig er sammen med orkester og kor ved større arrangementer som de utallige julekoncerter, i selskab med Vennerne, som 1/4 af de nye Four Jacks osv., så er der i mine øjne ingen af de konstellationer, der tåler sammenligning med en aften som den, der kunne opleves på Sidesporet i Holbæk i går. Den enkle forklaring må være, at den mest medrivende og ægte magi er dén, der kan tåle at blive oplevet helt tæt på.
mklintm 