Højt at flyve

– dybt at falde, tænker du sikkert. Men hvem siger, at det behøver være sådan?

Skyerne hang tungt over Koldinghus, da flere måneders tørke blev afbrudt den ene aften, det for alt i verden skulle holde tørvejr. De har øvet i ulidelig varme, men på premieredagen måtte årets festspil i Kolding udskydes en halv times tid pga. regn og torden. I udgangspunktet langt fra den optimale begyndelse for Koldinghus Live, og så alligevel …

Det er Dronning Dorothea Teatret, der står for festspillet, og i år er de vendt hjem til slotsgården i anledning af Koldinghus’ 750 års jubilæum. Årets helt store hovednavn er Stig Rossen, som ligeledes er vendt hjem. Stig fejrer i år sit 30 års jubilæum, og det er desuden præcis 40 år siden, at en ung Stig trådte op på scenen ved festspillene i Kolding og forelskede sig i teatret.

Ret skal være ret: Der var mere regn end forventning at spore i luften i slotsgården forud for aftenens premiere. Der er blevet gjort en del reklame for stykket på bl.a. Facebook, men det har unægtelig været noget svært at gennemskue, hvad det hele egentlig går ud på. Der er en masse, der skal fejres. Der skal synges et væld af musicalsange og en del Disney. Og så skal det hele i øvrigt bindes sammen af fortællinger om slottets historie. De små klip og billeder, der er blevet delt, har været et rodet virvar af sange og optrædener, som på ingen måde har peget i retning af noget meningsgivende. En mangel på mening, som på rigtig mange måder giver mening nu.

For det er et virvar af både udtryk og indtryk, de disker op med i Kolding i år. Vi får leveret glimt fra så lang en række af musicals, at det er umuligt for mig at genkalde mig dem alle, selvom jeg meget ihærdigt forsøgte at få det hele med. Forestil dig et miks af Disneysange fra Mulan og Løvernes konge blandet med sange fra La La Land, Dirty Dancing, Jesus Christ Superstar, Spiceworld, Les Misérables, The Greatest Showman, Sondheims vidunderligt skæve Into the Woods og mange, mange flere fantastiske musicals, frarøvet al kendt kontekst og sat ind i små dramatiserede fortællinger fra nedslag i Koldinghus’ 750 år lange historie. Det bør simpelthen ikke fungere, men imod alle odds er det præcis, hvad det gør.

At historiefortællingen holder skyldes ikke mindst Anders Holst, som med indlevelse og nærvær udfylder rollen som konferencier. Når der sættes sange på de enkelte historier, bliver det gjort med lige dele respekt for musikken og humor, der skaber balance mellem det tilpas alvorlige og det befriende uhøjtidelige. Det er uforudsigeligt og interessant fra start til slut, fordi man på intet tidspunkt ved, hvor næste nummer fører hen. Men takket være de mange kræfter, der er på scenen, er man, uforudsigeligheden til trods, tryg hele vejen. De leverer den underholdning, de lover.

Det er værd at nævne, at Dronning Dorothea Teatret er et amatørteater. Det giver næsten sig selv, at de ved at hive kongen af musicals ind i forestillingen tilføjer et topniveau, der ligger i verdensklasse. Ingen kan synge “Mit hjertes land” fra den nye, danske oversættelse af “Chess”, som Stig kan, og det er svært at høre den oprindelige version af “En verden af liv” fra Løvernes konge, når man først én gang har hørt Stig berige den med en dybde og varme, der føles så rigtig, at ikke engang Elton Johns egen version af “Circle of Life” holder helt ved siden af. Det giver potentielt en kæmpe kontrast mellem top og bund, når det niveau kombineres med amatørteater. En kontrast som er i åbenlys fare for at fremhæve bunden som en negativ faktor. Men når det i den her forbindelse er værd at fremhæve, at det er et amatørteater, der står bag, så skyldes det først og fremmest, at man som publikum fuldstændig glemmer det faktum undervejs.

Der er et glimt i øjet, der får dig til at glemme, at stemmen kunne være stærkere. Der er ingen, der vil huske, at en tudse i halsen generede undervejs, fordi omkvædet blæste hele publikum bagover. Der er en nerve og et nærvær i hver eneste optrædende ved Koldinghus Live, som overskygger alt andet. Det gælder musikerne, det gælder koret, det gælder danserne, det gælder solisterne, og jeg er overbevist om, at det ikke er på trods af, men tværtimod på grund af, at det er amatørteater. At gennemføre det her show kræver vanvittigt meget, og hver og én er nødt til at levere alt, hvad de har, og lidt til, for at det skal fungere. Så det gør de! Det er sjældent, at jeg i dén grad har oplevet et så konstant højt energiniveau stråle ud fra en scene, og dét i sig selv er betagende. Når der samtidig leveres uforglemmelige præstationer undervejs, er det helt på sin plads at bøje sig i støvet for de mennesker, der vækker Koldinghus Live til live. Jeg har lyst til her at fremhæve Kenny Duerlunds “Gethsemane”, Ida Arvad Schmidts “Divas Lament” (ja, selv Spamalot får de til at passe ind) og sidst men ikke mindst “The Time of My Life”, som Tenna Enemark Hansen og Stig leverer så fedt, at effekten bliver hængende i luften som et kuglelyn af energi og glæde.

De mere uønskede lyn forsvandt i øvrigt sammen med regnen efter en lille times tid. Nogle af os var godt gennemblødte, men det var let glemt. Glemt i underholdning. Glemt i forbløffet betagelse. Glemt i glæden over at noget så umiddelbart umuligt fungerer så fremragende. Glemt i taknemmelighed over, at der er mennesker, der tør drømme stort og satse alt for at give publikum en oplevelse ud over det sædvanlige. De flyver højt, og de gør det uden at falde.

Selvom både himlen og luften var forfriskende klar, havde sommernattens mørke sænket sig om Koldinghus, da aftenens premiere var forbi. Det gjorde kun scenen og brugen af lys og farver endnu stærkere og på den måde blev det måske i sidste ende en fordel, at uvejret udskød forestillingen. Det er smukke rammer, festspillet har i år, men det er dem, der fylder de rammer ud, der fortjener al ære og ros. Koldinghus Live er et overflødighedshorn af ambitioner og drømme udlevet med glæde, energi og talent. Du har formentlig – og forhåbentlig – stadig ikke nogen klar idé om, hvad du går ind til, når du bevæger dig ind i slotsgården for at se dette års festspil. Men tro mig, du har alle grunde til at gøre det.